Gennem Ungarn med Combi Camp

Juni 2010

D. 6 juni kl. 04.30 startede vi hjemmefra mod Ungarn, hvor vi havde planlagt en rundtur for at se mest muligt af landet, undtagen hovedstaden, som er en ferie værd i sig selv, og området omkring Balaton søen, hvor vi holdt ferie for 5 år siden.

Første overnatning var i Tyskland,  på camping Am Schwimmbad ved Bischofsheim/Rhøn, som er en dejlig plads i et stykke flot natur. Pladsen ligger ca. 16 km fra autobahn, ad nogle mindre, og meget krogede veje, men det er en smuk tur, som absolut er køreturen værd.

Næste stop var på en lille plads ved Neusiedler See i Østrig, det var en skuffelse – men OK – det var jo kun for en overnatning.

Nu var det så meningen, at vi ville op på en plads i Donau – knæet, ved Esztergom, men det var ikke muligt at komme derop. Vejene var spærret p.g.a. oversvømmelsen i midten af maj, vandet stod stadig højt i området langs Donau. I stedet kørte vi så ned til Velence – søen, hvor vi fandt en rigtig dejlig plads, Camping Igazolvany i Aga´rd. Overnatningsprisen var ca. 200,- kr. Det er ikke billigt efter ungarske forhold, men i betragtning af, at det omfattede ret til at benytte det Thermalbad, som lå ved siden af, gratis bad, fri afbenyttelse af alle faciliteter – såsom vaskemaskiner og tørretumbler m.v. – så syntes vi faktisk at prisen var meget rimelig.

Det var for resten meget heldigt at vi havde thermalbadet, Ellen fik et hold i ryggen, men det var meget hurtigt udbedret i det 34 gr. varme thermalbad.

Efter 6 dage, hvor vi var meget rundt i området, men også fik tid til at slappe af, kørte vi videre til Eger – området.

Her tilbragte vi 5 dage på Tulipan Camping i Eger, en meget tiltalende plads, hvor de lavestliggende pladser dog stadig var meget våde, men vi lå oppe på terrasserne, hvor der var rart og tørt. Da lejrchefen fandt ud af, at vi var fra Danmark, spurgte han straks om vi var fra Fredericia – han kendte byen fordi han havde været i Fredericia og spille Europa – Cup håndbold i 1976. Samme lejrchef havde et fjernsyn oppe på sit kontor, og det var tændt hver aften, så alle der havde lyst, kunne se VM – fodbold – det var meget populært.

Campingpladsen ligger lige ved ”de smukke kvinders dal” et område med en masse klippehuler, hvor områdets vin præsenteres og sælges. Det er et meget berømt område i ungarsk turisme, men i vore øjne mest et ”turisthelvede”. Selve byen Eger er en smuk by med en fin blanding af nyt og gammelt, hvor domkirken absolut er seværdig. Desværre nåede vi ikke at opleve gymnasiets ”Camera Obscura” på grund af nogle lidt besynderlige åbningstider.

Selve området med Matra- og Bükk bjergene er et utroligt flot landskab, med bl.a. Ungarns højeste punkt, Kekes, hvor man kan komme op i radiotårnet. Her har man et storslået udsyn over det nordøstlige Ungarn. Stedet er også skisportssted.

Også museumslandsbyen Holloko , som er på Unesco’s verdensarvsliste, er et besøg værd. Den består af 54 huse og en kirke, som er restaureret, så de fremstår som da de blev opført i middelalderen.

Tokai, som er hovedbyen i det nordøstlige vindistrikt,  og et besøg værd, når man interesserer sig for vine. Her er gode muligheder for at købe vine, som man sjældent ser andre steder til lignende priser.

Vi var også en tur i Aggtelek, hvor der er rundvisning i en del af det store kompleks af drypstenshuler. Hulerne strækker sig 25,5 km langs og under den Slovakiske grænse, men den guidede tur strækker sig kun over ca. 1 km, men giver et godt indtryk af den fantastiske skønhed, som åbenbarer sig i disse naturskabte huler.

Efter Eger, kørte vi ned til området ved Pecs, tæt på grænsen til Kroatien, hvor vi blandt andet så byen Mohacs, som er den største udskibningshavn ved Donau. Den har dog mistet meget af sin betydning, men man kan stadig se, at det har været en stor og travl havn i tidligere tider.

Det er slående at se, hvor fattigt landet stadig er, når man kommer mod øst og syd. Sovjettiden stikker stadig sit hæslige ansigt frem i form af de nedlagte kollektivbrug, der står som forfaldne monumenter over en svunden tid. Landsbyerne er som regel blot 2 rækker huse langs vejen. Husene ligger med gavlene ud mod gaden. Og først er der beboelsen, som er i forskellige stadier af forfald, Bygget til – bagud  - ligger derefter små stalde – lader og andre udhuse, som typisk bliver ringere og ringere, jo længere man kommer ind bag hovedhuset. Men det er typisk, at uanset hvo0r fattigt der ser ud, så er der blomster overalt, og de bliver passet godt. Ligeså på kirkegårdene, der er friske blomster på gravstederne – også selv om det er både 40 og 60 år siden at afdøde gik bort. – måske skal man være blomsterhandler i Ungarn i sit næste liv.

Når man er på disse kanter, må man ikke gå glip af ”vinruten” omkring Villany, med blandt andet den lille by Villanykövesd, hvor der er et vinmuseum, og hvert eneste hus har sin egen vinkælder, hvor der kan smages og købes. Desværre var det et styrtende regnvejr den dag vi var der, så det fristede ikke så meget at gå på oplevelse i byen.

Herefter kørte vi op til Sopron, som er en gammel charmerende by, som oprindeligt er anlagt af romerne for omkring 1000 år siden. Den gamle indre by er stadig indrettet på samme måde som romerne byggede den, og et sted kan man se udgravninger af de oprindelige romerske huse, det var meget interessant.

Vi besøgte også slottet Esterhazy, som også kaldes ”Ungarns Versailles” – det er et imponerende slot i rokokostil, hvor bl.a. Joseph Haydn har opholdt sig og komponeret adskillige af sine værker.

Ved byen Keszthely ved Balatonsøens sydlige ende, ligger der et meget interessant landbrugsmuseum, som belyser Ungarsk landbrugs udvikling fra 1880- tallet op til kommunismens indtog. Det er et af de få steder i Ungarn, hvor plancher og skilte er skrevet på både tysk og engelsk, så der fik vi virkelig noget ud af  at gå rundt. Det er en af de få irritationsmomenter ved at besøge ungarske seværdigheder, at der stort set kun forklares på ungarsk, og der er ikke ret mange genkendelige ord i det sprog.

Hjemturen foregik gennem Østrig, hvor vi var et par dage i Hallstatt, som ligger syd for Salzburg. Det var meget kontrastfuldt at komme til Østrig fra det sydlige Ungarn – her er virkelig flot og velholdt – og så er naturen også stillet noget mere på højkant.
På turens sidste etape overnattede vi på Azur Camping i Altmühltal, som er kendt af mange danske campister, og som også er en rigtig god plads.